Udkommer 26. august, 2010
Den 13. juli 2009 finder politiet den nittenårige Emilie skamferet, torteret og efterladt hen over et elhegn ved Gudme Sø på Fyn. Dødsårsagen er forblødning, konstaterer retsmediciner Maria Krause, som dog også finder en mærkværdig rød farve på den dræbte piges hals. Der er ikke tale om kvælningsmærker, men om noget, Maria Krause i sin tid som retsmediciner aldrig før har set. Farven viser sig at stamme fra sved fra et menneske i behandling for spedalskhed. Mærkværdigt, eftersom det seneste tilfælde af spedalskhed i Danmark blev registreret i 1913. Samtidig bliver sagen personlig for Maria Krause, da hun ved identifikation af den dræbte pige opdager, at Emilie er hendes egen datter. Mærkværdigt, eftersom hun ingen børn har. Personlige skygger formørker Krauses professionelle overblik og bringer hende i situationer, selv ikke hendes eneste veninde og livline kan redde hende fra.
****** i Berlingske som bl.a. skrev: "At bogen desuden er intenst gribende og forbilledlig i behandlingen af det retsmedicinske stof, burde give den en kæmpe læserskare, hvis der er nogen retfærdighed til."
Weekendavisen: "En ikke bare god, men pissegod fordi [den er] skidespændende, thriller. Gennem 30 sider ånder man praktisk taget ikke."
Information: "Den er så morsom og bogstavelig talt dødspændende, at man dårligt kan lægge bogen fra sig. Uden at forbryde sig mod genrens logik fyrer Staun skabelonen af i et festfyrkeri af fængslende kemiske gåder og originale personbeskrivelser."
**** Fyens Stiftstidende: "Velfortalt og forbudt fascinerende."
***** Dagbladenes Bureau: "Svær at lægge fra sig."
Næste side: Suzys blob